PRODUKTBESKRIVELSE:
SRAM Force AXS Mullet 1x12 + DT Swiss ERC 1400 DICUT – Pronghorn Road-X
En vaskeægte dansk fuldblodsracer- og gravelcykel i højeste carbon-kvalitet: Topmodel i kulfiber med SRAMs Force-kranksæt, elektronisk 12-speed MTB-gearing, XX1 og kulfiberhjulsæt, -styr og -sadelpind. Denne model er født med 1x klinge foran og præcis de gear, du har brug for. Perfekt til alle former for performance-gravel og til en afstikker ud på landevejen.
Om gruppen
Med SRAMs flotte og stærke elektroniske XX1 AXS MTB-bagskifter, -kassette og -kæde sikrer vi pålidelige skift i alle terræner og vejrtyper. Kombineret med en kassette med 10-52 tænder og en 46-tands klinge sikrer vi samtidig både klatreegenskaber opad og topfart ud ad de lige, hurtige stykker.
Denne model er dermed tungere gearet end de tilsvarende modeller med SRAMs XPLR-grupper Force og Rival AXS - men har større spring mellem gearene.
SRAMs komponenter i AXS-serierne kan blandes på tværs af MTB, landevej og gravel, og det er det, vi har gjort med denne egenudviklede ‘mullet’-model.
Om Road-X-rammen: Gravel. Road. Eller begge dele.
Pronghorns nye landevejsracer er samtidig også en gravelcykel. Geometri og design fra landevejen. Plads til graveldæk i gaflerne. Leveres i hhv. 'Road'- og 'Gravel'-udgaver, hvor rammen er monteret med enten landevejs- eller gravelgrupper og -hjulsæt.
Road-X er to cykler i én, og med tilkøb af et ekstra Crossover-hjulsæt kan du dække alle underlag uden kompromisser - Plug & Play. Rammens high modulus carbon-mix og innovative teknologi sikrer fuldblods race-egenskaber uden kompromisser uanset underlag. Skal du kun have én cykel i din stald, skal det være Road-X.
Rammen er spækket med lækre detaljer, intern kabelføring og fås i tre smukke farvekombinationer. Afhængigt af, hvor mange spacere man sætter under frempinden, kan man let variere kørestillingen fra touring over motionist og super-motionist til rendyrket elite. Denne ramme kan være med hele vejen - og i alle terræner.
Integrated Cable Routing (ICR)
Cyklen har elektronisk gear og dermed ingen gearkabler. Den leveres med vores fuldt integrerede kabelføring, hvilket betyder, at bremseslanger løber invendigt i frempind og styr og dermed er helt skjulte. Dette giver cyklen et rent cockpit og et toplirens look.
NB. Tilvælg Upgrades og Tilbehør nederst på denne side.
Læs mere om vores Road-X ➝
Se alle landevejscykler ➝
Billedet kan variere fra beskrivelsen. De nævnte specifikationer nedenunder er korrekte og gældende for denne cykel.