PRODUKTBESKRIVELSE:
SRAM Rival E1 AXS 1x13 XPLR + DT Swiss ARC 1600 – Pronghorn Race SL

En vaskeægte dansk fuldblodsracer i højeste carbon-kvalitet: Komplet SRAM Rival E1 AXS XPLR med aeroklinge fra Alugear, hydrauliske skivebremser, og DT Swiss-carbonhjulsæt. Cyklen for motionisten, der ønsker en absolut topramme, med en fin elektronisk mid-range SRAM Rival-gruppe og carbonhjulsæt.
Om gruppen
Med 10-46 på kassetten fordelt på 13 gear og 46 på den aerodynamiske Alugear-klinge foran får du her præcis de gear, der er brug for i top og bund. Denne model adskiller sig fra vores 'mullet'-modeller med MTB gear ved at have en lavere gearing på toppen - men har så til gengæld mindre spring mellem hvert gear.
SRAMs filosofi mellem de nye XPLR-grupper er, at kassetten er 'låst' på 10-46, men til gengæld kan man selv skifte klingen, hvis man ønsker en anden gearing. NB. Skift af klinge påvirker alle gear, så de enten bliver lettere eller tungere. Ønsker du et bredere range af gear skal du vælge vores modeller med den såkaldte 'Mullet'-opsætning.
Om rammen
Designet til dig, der dyrker landevejscykling på konkurrenceniveau. Særligt til angreb, spurter, KOMs og Gran Fondos i bakket, kuperet eller bjergrigt terræn – uden at gå på kompromis med farten på de flade strækninger. Lettere og endnu mere aerodynamisk end vores legendariske Aero – og med en mere klassisk og levende køreoplevelse. Rammen er nu også tilgængelig i en ny lettere og endnu stivere RaceLine designet til dig, der ikke vil være nummer to.
Integrated Cable Routing (ICR)
Cyklen har elektronisk gear og dermed ingen gearkabler. Den leveres med vores fuldt integrerede kabelføring, hvilket betyder, at bremseslanger løber invendigt i frempind og styr og dermed er helt skjulte. Dette giver cyklen et rent cockpit og et toplirens look.
Rammen er spækket med lækre detaljer, intern kabelføring og fås i tre smukke farver. Afhængigt af, hvor mange spacere man sætter under frempinden, kan man let variere kørestillingen fra touring over motionist og super-motionist til rendyrket elite. Denne ramme kan være med hele vejen - og i alle terræner.
NB. Tilvælg Upgrades og Tilbehør nederst på denne side.
Læs mere om vores Race SL ➝
Se alle landevejscykler ➝