Hjulsæt - Fulcrum Racing 6 DB - SRAM

1,78 KG
2.490 DKK
Husk at vælge størrelse og/eller farve ovenfor.
Hjulsæt - Fulcrum Racing 6 DB - SRAM blev tilføjet til kurven GÅ DIREKTE TIL KURV ➔

📏 GRATIS TILPASNING medfølger alle nye cykler

Garanti rammer: 5 år
2-4 dage
Det nye Fulcrum 6 DB 2-WAYFIT-hjulsæt er det perfekte valg, hvis du søger et prisvenligt og alsidigt 'entry level'-hjul, og er i denne nye version teknisk opdateret med de nyeste features inden for moderne landevejscykling. I forhold til den tidligere udgave har denne model en lavere vindmodstand og bredere fælg, hvilket teknisk set gør det til et meget attraktivt hjul til de lange ture på racercyklen.
 
Fælgbredden er øget fra tidligere 17 mm til nu 20 mm for at imødekomme den stigende tendens at vælge et 25, 28 eller 32 mm-landevejsdæk, som monteret på hjulsættet har en lavere vindmodstand end tidligere og samtidig øger kørekomforten på racercyklen.
 
Racing 6 DB-modellen her er nu også det, som Fulcrum kalder for 2-WAYFIT, hvilket betyder, at hjulet kan køres enten med en dæk/slange-opsætning eller som tubeless-opsætning, hvor slangen i dækket er erstattet af en latexvæske, som hældes i og udgør tætningen mellem fælg og dæk. De medfølgende tubeless-ventiler sørger for, at du nemt kan lave denne opsætning på dit Racing 6 DB-hjulsæt uden ekstra tilkøb af ventiler og tape.
 
Racing 6 DB har rustfrie ståleger med rund profil - 24 for (8 højre/16 venstre) og 24 bag (16 højre/8 venstre) og giver sammen med MONOBLOCK HUB FOR DISC-navet den ønskede styrke, der skal til for absorbere de store kræfter, der kommer fra skivebremsen og ikke mindst fra kæde og kassetten bag.
 
Med FULCRUM ANTI ROTATION-systemet hæves niveauet for, hvad egeropspænding af hjulet kan give af effekt. Designet på eger og nav er forbedret for at skabe et egerhul i navet, som er solidt, og hvor egeret ikke kan rotere eller bevæge sig, når det påvirkes under kørslen. Dette betyder, at hjulet til enhver tid opretholder den egertilspænding, som det er produceret med.
 
Til montering af bremseskiver på hjulsættet bruger Fulcrum teknologien AFS (AXIAL FIXING SYSTEM), som svarer til standardmonteringssystemet Center Lock. Hjulsættet passer som standard til alle landevejs- eller gravelcykler med 12 mm stikaksler (Thru Axle) for og bag.
 
Rent visuelt har denne nye model også fået et meget moderne udtryk, og således har alle stickers på siden af hjulet et nyt og flot grafisk design.
 
Modellen har en samlet vægt på 1780 gram pr. sæt og er kompatibel med Shimano/Sram. Fulcrum Racing 6 DB kommer også med Sram XDR- eller Campagnolo Ekar-kassettebody.

Du finder samtlige specifikationer på hjulsættet nederst.

TEKNISKE SPECIFIKATIONER:

 
DÆKTYPE2-Way-FitEGERPROFILRounded, straight pull
DÆKSTØRRELSE25 - 50 mmNIPLERMessing
FÆLGMATERIALEAluminiumNAV FORAluminium, aluminiumflange
FÆLGHØJDE24 mm for/bagNAV BAGAluminium, aluminiumflange
FÆLGBREDDE INDV.20 mmLEJERIndustrilejer
BREMSESYSTEMSkivebremserFORHJUL KOMPATIBELTHH12-100 
BREMSEMULIGHEDERAFSTMBAGHJUL KOMPATIBELTHH12-142
EGER FOR24 (8 højre, 16 venstre)KASSETTEOPSÆTNINGShimano/Sram-N3W-XDR
EGER BAG2 (16 højre, 8 venstre)VÆGT1.780 gram
EGERMATERIALERustfrit stålVÆGTGRÆNSE RYTTER120 kg incl. rytter 

SPECIFIKATIONER


Når du tilmelder dig accepterer du vores vilkår og betingelser, som du kan læse her